Ler

Der findes flere forskellige slags lertyper: 

Rødler og blåler bruges i skolen og kan brændes i en almindelig ovn men ikke ved så meget varme.

Papirler er meget mere porøst og denne lertype kan gøres meget tynd. Leret indeholder ler og papir, så når leret tørrer kan det godt lugte lidt råddent, men det skyldes som sagt papiret. Når man arbejder med papirler kan det give et mere levende udtryk. Det kan dog have et lidt dødt udseende når det er færdigt, så her er det en god ting at bruge glasur til at give leret liv. Man skal være opmærksom på, at papirleret er det dyreste ler at skalle hjem. Papirler er en ler hvor man ikke modellere med det, men der imod bukker man enderne sammen.

Stentøjsler - meget fast og kan rakubrændes. I denne slags ler er det gemotte, og dette er knust ler. Stentøjsler er ler man modellerer med..

Rødler og blåler bruges som sagt i skolen, men som billedkunstlærer skal man også prioritere ler af bedre kvalitet hvis det er muligt.  

De forskellige teknikker med ler formuleret kort:

Stilleben med ler:

Når man arbejder med stilleben i ler kan man arbejde med leret på to forskellige måder. For det første kan man modellere det sammen, eller og kan man tage ler væk.

I vores opgave skulle vi tage leret væk.

Fremgangsmetode i opgaven:

• Find en gipsplade og læg leret herpå.
• Find en kavalet og placer pladen med leret herpå. Grunden til at vi her bruger en kavalet er, at det er nemmere at komme hele vejen rundt om leret når man arbejder med det.
• Opgaven gik ud på at vi skulle forme leret til en opstilling vi havde lavet. Derfor skulle man forme leret ved at tage ler af, der hvor der ikke skulle være noget.
• Når man arbejder med leret skal man huske på, at ler tager tid om at tørre, så man skal, når man arbejder med det, vente med at fjerne det bærende ler til det er læderhårdt.
• Hvis man i processen undervejs synes at leret bliver lidt for tørt, kan man fugte hænderne lidt når man arbejder med leret.

Pølseteknik:

Dette er en teknik hvor man har en bund af ler. Man ruller herefter pølser og bygger ovenpå. Man skal mase hver pølse ned over hinanden (halvvejs)

Jydepotteteknik:

Her laver man en rund kugle. Herefter maser man tommelfingeren ned i igen og igen og igen, til man har en skål. Det er en udformningsmetode som går langt tilbage og blev meget brugt før i tiden.

Det er i denne metode vigtigt at man hele tiden holder skålen i hånden, da den er den måde man former den på.

Pladeteknik:

Her vil det være en god idé at bruge stentøjsler. Man bruger en slags ostehøvl til at skære plader og derefter skal man lade pladerne ligge indtil de er læderhårde. Herefter kan man bygge med leret - om det er rundt eller firkantet er lige meget. Man samler pladerne med slicker, og man skal virkelig sørge for at det bliver samlet godt.

En ting man skal have i mente er også, at ler det husker godt, så derfor skal man være opmærksom hvis man retter meget i det, da leret sagtens kan huske tilbage til, hvordan man eventuelt har startet ud.

Tæskeæske - relevant kunstner http://www.stenborsting.dk/nyheder.htm

http://www.danskekunsthaandvaerkere.dk/arrangementer/t-ske-sker-vase-forme-dr-mme-t-rne

1. Tæsk leret i en form som man finder passende
2. Lad den stå lidt tid
3. Skær den over hvor man synes det passer
4. Udhul den
5. Lad den stå lidt tid
6. Lav mønster og design leret

Generelt når man arbejder med ler:

Når man arbejder med ler, må tykkelsen ikke være mere end 1-2 cm. Hvis der ikke er det, kan vandet ikke trænge ud, og det giver det resultat at ler går i stykker. Hvis der ikke er 2 cm, kan man også lave huller i bunden af figuren.

Når man skal udhule leret, skal det være læderhårdt, da det er nemmere at arbejde med.

Når en figur er blevet læderhård skal den glittes. Dette gør man ved hjælp af en svamp eller en ske og ganske lidt vand. Dette giver figuren det sidste touch så den bliver super fin. 

Man skal banke luften ud af leret. Hvis man ikke går det, udvider luften sig når det bliver brændt i ovnen, og hvis dette sker, så springer lejren fra hinanden. Det skal ske ved alt slag ler, men med stentøjsler er chancen mindre. Hvis man så er så uheldig at leret går i stykker kan man dog samle det med noget slicker, som er en tynd dej der består af ler og vand.

Når man brænder ler:

• Første brænding er en forglødning
• Anden brænding er en brænding - kan fx være rakubrænding - man kan dog ikke være sikker på hvordan resultatet bliver, da det kræver erfaring at arbejde med.
• Alt ler kan brændes i en almindelig ovn ved rette temperatur.

Mine refleksioner omkring lerarbejdet:

Jeg har prøvet alle forskellige former for lerarbejde der er nævnt ovenfor, og da jeg synes at ler generelt er frustrerende at arbejde med, var frustrationerne store i disse opgaver. Resultaterne er jeg derimod blevet glad for, men jeg skal arbejde mere med ler, så jeg kan lære at erkende, at ler ikke noget man bare lige gør. Når det angår ler jeg lidt taktilsky, det vil sige at jeg ikke kan lide at det klistre over det hele, og vil egentlig ikke røre det. Det gav mig en udfordring. Her skal man også tænkte på, at der også er børn der har det således, og dem skal man tage hensyn til i sin undervisning.

Generelt kræver ler meget god tid og meget omsorg.