Ler

Der findes flere forskellige slags lertyper: 

Rødler og blåler bruges i skolen og kan brændes i en almindelig ovn men ikke ved så meget varme.

Papirler er meget mere porøst og denne lertype kan gøres meget tynd. Leret indeholder ler og papir, så når leret tørrer kan det godt lugte lidt råddent, men det skyldes som sagt papiret. Når man arbejder med papirler kan det give et mere levende udtryk. Det kan dog have et lidt dødt udseende når det er færdigt, så her er det en god ting at bruge glasur til at give leret liv. Man skal være opmærksom på, at papirleret er det dyreste ler at skalle hjem. Papirler er en ler hvor man ikke modellere med det, men der imod bukker man enderne sammen.

Stentøjsler - meget fast og kan rakubrændes. I denne slags ler er det gemotte, og dette er knust ler. Stentøjsler er ler man modellerer med..

Rødler og blåler bruges som sagt i skolen, men som billedkunstlærer skal man også prioritere ler af bedre kvalitet hvis det er muligt.  

De forskellige teknikker med ler formuleret kort:

Stilleben med ler:

Når man arbejder med stilleben i ler kan man arbejde med leret på to forskellige måder. For det første kan man modellere det sammen, eller og kan man tage ler væk.

I vores opgave skulle vi tage leret væk.

Fremgangsmetode i opgaven:

• Find en gipsplade og læg leret herpå.
• Find en kavalet og placer pladen med leret herpå. Grunden til at vi her bruger en kavalet er, at det er nemmere at komme hele vejen rundt om leret når man arbejder med det.
• Opgaven gik ud på at vi skulle forme leret til en opstilling vi havde lavet. Derfor skulle man forme leret ved at tage ler af, der hvor der ikke skulle være noget.
• Når man arbejder med leret skal man huske på, at ler tager tid om at tørre, så man skal, når man arbejder med det, vente med at fjerne det bærende ler til det er læderhårdt.
• Hvis man i processen undervejs synes at leret bliver lidt for tørt, kan man fugte hænderne lidt når man arbejder med leret.

Pølseteknik:

Dette er en teknik hvor man har en bund af ler. Man ruller herefter pølser og bygger ovenpå. Man skal mase hver pølse ned over hinanden (halvvejs)

Jydepotteteknik:

Her laver man en rund kugle. Herefter maser man tommelfingeren ned i igen og igen og igen, til man har en skål. Det er en udformningsmetode som går langt tilbage og blev meget brugt før i tiden.

Det er i denne metode vigtigt at man hele tiden holder skålen i hånden, da den er den måde man former den på.

Pladeteknik:

Her vil det være en god idé at bruge stentøjsler. Man bruger en slags ostehøvl til at skære plader og derefter skal man lade pladerne ligge indtil de er læderhårde. Herefter kan man bygge med leret - om det er rundt eller firkantet er lige meget. Man samler pladerne med slicker, og man skal virkelig sørge for at det bliver samlet godt.

En ting man skal have i mente er også, at ler det husker godt, så derfor skal man være opmærksom hvis man retter meget i det, da leret sagtens kan huske tilbage til, hvordan man eventuelt har startet ud.

Tæskeæske - relevant kunstner http://www.stenborsting.dk/nyheder.htm

http://www.danskekunsthaandvaerkere.dk/arrangementer/t-ske-sker-vase-forme-dr-mme-t-rne

1. Tæsk leret i en form som man finder passende
2. Lad den stå lidt tid
3. Skær den over hvor man synes det passer
4. Udhul den
5. Lad den stå lidt tid
6. Lav mønster og design leret

Generelt når man arbejder med ler:

Når man arbejder med ler, må tykkelsen ikke være mere end 1-2 cm. Hvis der ikke er det, kan vandet ikke trænge ud, og det giver det resultat at ler går i stykker. Hvis der ikke er 2 cm, kan man også lave huller i bunden af figuren.

Når man skal udhule leret, skal det være læderhårdt, da det er nemmere at arbejde med.

Når en figur er blevet læderhård skal den glittes. Dette gør man ved hjælp af en svamp eller en ske og ganske lidt vand. Dette giver figuren det sidste touch så den bliver super fin. 

Man skal banke luften ud af leret. Hvis man ikke går det, udvider luften sig når det bliver brændt i ovnen, og hvis dette sker, så springer lejren fra hinanden. Det skal ske ved alt slag ler, men med stentøjsler er chancen mindre. Hvis man så er så uheldig at leret går i stykker kan man dog samle det med noget slicker, som er en tynd dej der består af ler og vand.

Når man brænder ler:

• Første brænding er en forglødning
• Anden brænding er en brænding - kan fx være rakubrænding - man kan dog ikke være sikker på hvordan resultatet bliver, da det kræver erfaring at arbejde med.
• Alt ler kan brændes i en almindelig ovn ved rette temperatur.

Mine refleksioner omkring lerarbejdet:

Jeg har prøvet alle forskellige former for lerarbejde der er nævnt ovenfor, og da jeg synes at ler generelt er frustrerende at arbejde med, var frustrationerne store i disse opgaver. Resultaterne er jeg derimod blevet glad for, men jeg skal arbejde mere med ler, så jeg kan lære at erkende, at ler ikke noget man bare lige gør. Når det angår ler jeg lidt taktilsky, det vil sige at jeg ikke kan lide at det klistre over det hele, og vil egentlig ikke røre det. Det gav mig en udfordring. Her skal man også tænkte på, at der også er børn der har det således, og dem skal man tage hensyn til i sin undervisning.

Generelt kræver ler meget god tid og meget omsorg. 

Det digitale billede.

Det digitale billede:

Vi lever i dag hvor det digitale medie har meget at sige i vores hverdag. Derved har det også noget at sige i undervisningen i den danske folkeskole. Den digitale verden har fundet sin plads i billedkunstundervisningen. Den har udfordret den gammel romantiske forestilling om faget som skulle være tro mod det gammeldags håndværk.

Det digitale billede er helt klart relevant for billedkunstundervisningen i dagens Danmark, når eleverne er i det til hverdag

Arbejdsprocessen:

• God introduktion til programmet (eventuelt lave en fremgangsmetode på et stykke papir til eleverne, så de kender de forskellige funktioner.

Man kan eventuelt vise en gennemgang via en computer, så de ser læreren arbejde med programmet, og de herved kan stille spørgsmål hertil.

OBS: det er vigtigt at eleverne bliver set og hørt hvis der er noget de ikke forstår, for det vil være utrolig frustrerende for en elev, hvis den relevante hjælp ikke er en mulighed.

• Når eleverne skal lave et billede er det måske en idé for dem først at vide hvad de vil lave. De kan fx skrive eller tegne hvordan det skal se ud, inden de går i gang med selve programmet. På den måde er det nemmere at finde de relevante billeder, som de vil bruge.

Hvis man som lærer vil hjælpe eleverne med at finde relevante billeder, kan man eventuelt have en række billeder på et usb-stik eller på en fælles platform, så eleverne kan vælge ud fra det. Dette vil føre det endnu nemmere for eleverne at lave deres første produkt. Herefter kan eleverne lave en mere, hvor de så selv skal finde billeder på nettet.

Temaer, ord, farve eller lignende ville måske også være en idé når de skal lave dette. Hvis de fx får at vide at farven lyserød skal gå igen på et billede kan man fx ende ud med et udtryk som mit, som kan ses nederst i dette opslag.

• Når eleverne har fundet en baggrund, så skal første lag lægges ovenpå. Her skal eleverne finde et billede, hvorefter de skal fritlægge det, som de skal bruge.  Det er forskelligt hvordan man fritlægger det der skal bruges, alt efter hvilket program man bruger, men der er det man skal introducerer eleverne for det, som også er nævn ovenfor.

Mine refleksioner omkring arbejdet med det digitale billede:

Det første billede jeg lavede blev meget forvirrende synes jeg selv, men da det var mit første resultat, gemte jeg det, så jeg kunne gøre nogle overvejelser til næste gang jeg skulle lave et digitalt billede.

Jeg fandt ud af, at det i hvert fald for mig er vigtigt, at man har et tema eller i hvert fald bare en idé om, hvordan billedet skal ende med at se ud og hvad der skal på billedet. I første omgang var det ikke gennemtænkt hvad jeg havde lavet, og det er også grunden til, at jeg synes at det er rodet. Anden gang jeg lavede et billede valgte jeg en farve der skulle være på alle genstande i billedet. Det gjorde, at jeg endte med et meget lyserødt billede - der er en klar rød tråd.
Man kan lave et digitalt billede på uendelig mange måder, og næste gang jeg laver et, bliver det på en helt anden måde, end det jeg før har gjort.

Det er en rigtig god opgave, men det skal laves med udskolingselever, da det kan være svært at klippe billederne så de passer. Hvis man nu vil lave det i klasser på mellemtrinnet, kunne man udvælge billeder, som er passende og gode, så de ikke får de samme frustrationer som jeg havde.

Tegning

Skitsering af menneske - tegninger på henholdsvis 30 sekunder, 1 minut og 2 minutter:

Denne øvelse er en slag opvarmning i at se det man tegner. Man sidder og tegner det man ser. Man kan nemt bruge et menneske til denne opgave, og denne person kan eventuelt hav en pind eller en stol som redskab.

Øvelsen er simpel, men for nogle elever vil det være svært ikke at kigge på tegningen mens de tegner, for mange vil gerne have at det er pænt. Dette skaber så en udfordring, og den skal man som lærer hjælpe eleverne med at sejre.

Øvelsen kræver:

• Papir
• God blyant - gerne en B2 eller B3 (men kan også være blødere) så den er godt blød.
• En tegneplade
• Opstilling af en slags.

    

   

Mine refleksioner i forhold til Skitsering:

Skitsering med et hvis antal minutter kan være en udfordring, men ikke desto mindre er det en god måde at lære at se på. Man kan sidde med en tegning i lang tid normalt, men her har man kan det antal minutter eller sekunder som underviseren giver en. Det gør at man hurtigst muligt får skitset figuren op, så man når det inden for tidsrammen. Når man så får flere minutter, så kan man lave lidt flere detaljer i billedet - det er dog stadigvæk en udfordring i forhold til at man ikke må se på papiret.

For elever der er perfektionistiske, kan det være en kæmpe udfordring. Jeg er perfektionist og jeg tog mig selv i at kigge for meget på min tegning. Her skal man huske både sig selv og sine elever på, at det ikke er skønhedstegning, men netop øvelsen i at se.

Menneskets opdeling:

Som en lille opgave har vi lært om menneskets opdeling. Det gennemsnitlige menneske er 8 gange sit eget hoved lige som på denne tegning under her, men det at tegne denne tegning kan være svært. Man skal nemlig snyde øjet, og det i sig selv er svært. Det kræver en del at få det til at fungere, og det er ikke sikkert at det lykkes første gang.

Mine refleksioner i forhold til menneskets opdeling:

Denne opgave satte mine øjne på prøve… Jeg var igen i konflikt med min perfektionisme, og resultatet kunne nok have været anderledes hvis jeg havde givet mig selv lidt ekstra tid eller en ekstra chance, men det tillod min stædighed og tålmodighed ikke. Det kræver øvelse, øvelse og øvelse!

At tegne på hovedet:

Vi fik en opgave at tegne en tegning på hovedet for at udfordre os selv. Denne opgave er speciel i den forstand, at man udfordrer sig selv ved at man ved at tegningen er vendt om, og herved ser det helt anderledes ud.

Hvis denne opgave skal laves af elever, tror jeg, at det vil være en god idé at eleverne ikke ser hele billedet på hovedet, men kun en del af den. Når den del så er tegnet, så får de en ny del osv. Til sidst ender de med et fuldt billede og kan vende det om.

Mine refleksioner i forhold til at tegne på hovedet:

Dette er en sjov lille opgave og det var en udfordring at lave det på hovedet.

En opgave som denne er oplagt til folkeskolen, og som jeg har skrevet oven for, kan det være en idé at give eleverne en bid af gangen.

Tegneøvelse med fokus på sort og hvid:

Denne øvelse er en enkelt lille øvelse i at tænke på det sorte i en tegning og herefter det hvide. Den er udfordrende og lidt svær, men det er en god øvelse i at se en forskel.

Mine refleksioner i forhold til at have fokus på sort og hvid:

Opgaven er for mig udfordrende da jeg kan have lidt problemer med at fokusere på farver over længere tid, men opgaven blev fuldført og jeg vil sige at opgaven er svær, men også relevant til folkeskolen i de ældre klasser. Man kan lave opgaven med andet billede end det vi har fået i undervisningen, og på den måde kan man simplificere det, hvis man vil have de lavere klasser.

Stilleben:

Når man arbejder med stilleben tegner man opstillede genstande.  Det at man opstiller ting gør, at man tager enten beviste eller ubevidste valg - det er ikke altid man selv er klar over om det er det ene eller det andet.

Opstillingen man laver fortæller fx noget om afstand til eller mellem det opstillede, og hvilket forholdt tingene skal have til hinanden. De valg man tager er essentielle for det udtryk man skaber i billedet, og det skaber også et specielt indtryk som beskueren opfanger når billedet er færdigt.

Til denne opgave skulle vi lave denne tegning, hvorpå vi derfor have et løg, en opvaskebørsten og en kop med, som skulle være de genstande, vi skulle opstille. Herefter fik vi opgaven at tegne det med blyant.

I opgaven brugte vi en søgeramme, som blev brugt til at finde den rette komposition og beskæring, da dette er en måde, man kan blive se på de mange detaljer der er, når man skal lave sådan et billede.

Mine refleksioner i forhold til stilleben:

Da jeg var syg denne dag, lavede jeg opgaven hjemme. Dette gav mig nogle udfordringer da jeg ikke have nogen at spørge til råds hvis der var behov for det. Jeg fik dog løst opgaven på bedst mulige måde og det tog tid.

Man kan nemt stille nogle genstande op og så tænke at det er simpelt at tegne, men når man så rent faktisk skal til at tegne det, så er det udfordringen melder sig. Her skal man gøre sine elever beviste om, at den måde de stiller det op på, skal overvejes så vidt det er muligt.

Gibssamling i Århus.

Man kan også tage på udflugt til fx Århus og se deres gibssamling. Her kan eleverne også arbejde med deres tegnetalent.

Da vi var på tur varmede vi op med minuttegninger som nævnt ovenfor. På den måde lærer man sin figur at kende, og herefter kan man tegne den fulde figur.

Mine refleksioner i forhold til tegninger af gipsafstøbninger:

Denne opgave synes jeg personligt var meget tidskrævende. Jeg har oven i mit perfektionistiske sind en tålmodighed der ikke altid er samarbejdsvillig, og det gav mig udfordringer til denne opgave.

Men hvis man ser bort fra dette, var det en god og udfordrende opgave, hvor man kunne sidde med den samme figur og studerer den igen og igen, indtil man til sidst havde et færdig resultat. Herefter kunne man sidde og kigge på det resultat man var endt ud med, og så kigge om der er fejl herpå - det var der på mit, så det har jeg noteret til næste gang jeg sidder med noget lignende.

Hvis dette skal udøves i skolen, skal man give eleverne mest mulig tid til at sidde med dette. Man kan eventuelt starte med, at øve sig hjemmefra på skolen, inden man bevæger sig ud til en gibssamling

Croquis tegning.

Da vi var i Århus var vi også inde og tegne croquis, og for nogen kan det være grænseoverskridende at tegne nøgne mennesker, men det var en lærerig oplevelse, da det ikke var deres nøgenhed der var i fokus, men deres figur og former.

• Dette kræver dog også meget øvelse, da mennesker er svære at tegne

Mine refleksioner i forhold til croquis tegninger:

Personligt synes jeg at det var grænseoverskridende at skulle tegne nøgne mennesker. Men da de to piger kom ind foran så var det ikke deres nøgenhed der var i fokus, men det var deres former. Det var en fascinerende oplevelse, men det er ikke noget jeg vil gøre med hormonramte teenagere i folkeskolen.

Erfaringsmæssigt bruge vi minutstegninger hvor vi havde alt fra 1 til 5 minutter til at tegne forskellige positioner. Her kunne kan vælge at fokusere på de to piger som helhed, eller bare på små dele af den ene eller den anden pige. Jeg lærte allerede i første omgang, at det var for svært at fokusere på en helhed, men alligevel endte jeg med at have dette fokus. Her er min perfektionisme en kæmpe forhindring.

Jeg var meget opslugt af denne oplevelse, og jeg vil helt klart tage udfordringen op igen på et senere tidspunkt.

Blogmediet.

Omkring brug af blog i billedkunstundervisningen, har jeg lavet en Prezi der fortæller om dette. Den ligger øverst på bloggen. :-)